Danske hajer i fremgang – og sådan kan vi hjælpe dem endnu mere
Et naturfænomen midt i fiskelinens dans: Hvorfor hajerne vender tilbage til danske farvande – og hvad det betyder for dig som lystfisker og bådejer
En overset succeshistorie under overfladen
Hvis du som bådfisker har hevet en pighaj op af Kattegats dyb, har du været heldig – og måske også været vidne til en stille natursejr. For trods klimaforandringer, iltsvind og årtiers industrielt fiskeri er der nemlig tegn på, at visse danske hajarter igen er i fremgang.
Det lyder måske overraskende, men både fiskeridata og biologisk forskning tyder på, at hajerne langsomt er ved at vende tilbage til de danske farvande. Særligt arter som pighaj, småplettet rødhaj og sildehaj ser ud til at klare sig bedre end før.
Men hvad betyder det for dig som bådejer og lystfisker? Hvor stor er risikoen egentlig for at støde på en haj i Danmark? Og hvad kan du selv gøre for at hjælpe de truede hajarter videre i deres comeback?
Det ser vi nærmere på her.
14 arter – men kun få faste beboere
Indtil videre er der registreret 14 forskellige hajarter i danske farvande. Det lyder imponerende, men virkeligheden er, at kun en lille håndfuld af dem ser ud til at være hjemmehørende eller jævnlige besøgende.
De fire arter, forskerne vurderer yngler i dansk farvand, er:
Pighaj (Squalus acanthias)
Småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula)
Sorthaj (Etmopterus spinax)
Sildehaj (Lamna nasus)
Især pighajen og rødhajen er relativt almindelige, og det er også dem, du som lystfisker med lidt held kan møde langt ude i Kattegat eller i dybere dele af Skagerrak og Nordsøen.
Mange af de øvrige arter – som brugde, rævehaj og grønlandshaj – er enten sjældne gæster eller pelagiske vandrere, der tilfældigt krydser dansk farvand.
Hvorfor kommer hajerne tilbage?
Det er især faldet i fiskeriintensitet, der fremhæves som forklaring på fremgangen. Ifølge Morten Vinther, seniorrådgiver ved DTU Aqua, er det helt tydeligt i dataene: Når fiskeriet mindskes, får flere hajarter luft og mulighed for at øge bestanden.
Det gælder især de store trawlfartøjer, herunder de hollandske bomtrawlere, som tidligere har ryddet bunden i Nordsøen. De negative effekter af bomtrawl er veldokumenterede – ikke kun for hajer, men for hele havets økosystem.
Samtidig har stram regulering gjort en forskel. Siden 2009 har der i mange farvande været 0-kvoter på visse truede hajarter – blandt andet pighajen – hvilket har stoppet kommercielt fiskeri efter dem.
Pighajen – den danske hajsucces
Pighajen er blevet en slags frontfigur i fortællingen om de genopstandne hajer i Danmark.
Med næsten 3.000 registreringer fordelt over hele landet er den ikke bare en af de mest almindelige hajer – den er også den, vi ved mest om.
Pighajen er en mindre haj, typisk 1–1,5 meter lang, med en spids snude og to karakteristiske pigge foran rygfinnerne. Den lever ofte på 50–200 meters dybde og lever af mindre fisk og blæksprutter.
Som lystfisker kan du være heldig at fange den som bifangst under torskefiskeri – men husk: Den er fredet mange steder og bør genudsættes straks.
Den sejlivede rødhaj
Den småplettede rødhaj er den næstmest almindelige haj i Danmark. Den er også mindre – ofte kun 60–80 cm – og holder primært til på sandede og grusede havbunde, hvor den om natten jager fladfisk, krabber og blæksprutter.
Rødhajen har vist sig at have en usædvanlig evne til at overleve bifangst – den kan simpelthen klare at blive fanget og smidt ud igen.
Ifølge biologerne kan det være en del af forklaringen på dens fremgang – og måske en vigtig lektie for, hvordan vi håndterer fangede hajer generelt.
Kan du møde en haj fra din båd?
Det korte svar er ja – men det kræver, at du fisker langt til havs, gerne på dybere vand og med lidt held i posen.
Pighajer og rødhajer bliver af og til fanget som bifangst af dybhavsfiskere, især i Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet.
Men du skal ikke frygte at støde på en haj ved stranden eller i havnen. Hajerne holder sig generelt væk fra kystnære områder, hvor saliniteten (saltindholdet i vandet) er lavere, og hvor der er mange mennesker.
Hvis du dykker med flaske, kan du måske være heldig at møde en rødhaj i mørket – men de fleste lystfiskere vil kun møde hajen via linen.
Derfor er hajerne stadig truede
Selvom nogle arter som pighaj og rødhaj er i fremgang, er det vigtigt at huske, at det stadig er på baggrund af en alvorlig nedgang.
Især i de årtier, hvor industrielt fiskeri toppede i Europa, blev hajer i stort omfang fisket som målart – eller fanget og kasseret som bifangst.
Biologisk har hajer nogle alvorlige ulemper, når det gælder overlevelse:
Mange hajarter bliver først kønsmodne som 10–15-årige
Nogle – som grønlandshajen – begynder først at yngle som 100-årige
De føder relativt få unger og har lang drægtighedstid
Det gør dem ekstremt sårbare over for overfiskeri.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe hajerne?
Forskere som Peter Rask Møller (Statens Naturhistoriske Museum) og Morten Vinther (DTU Aqua) peger på flere oplagte veje:
1. Fredningszoner og trawlfrie områder
Det vil hjælpe hele økosystemet – ikke kun hajerne – hvis der oprettes områder, hvor det er forbudt at trawle. Det kunne f.eks. være visse dele af Nordsøen eller dybe dele af Kattegat, hvor pighaj og sildehaj opholder sig.
2. Bedre håndtering af bifangst
Hajer, der fanges ved et uheld, skal hurtigt genudsættes. Hvis de ligger for længe på dækket, dør de. Det gælder især arter som sildehaj og stjernehaj.
3. Fiskeriteknologi
Flere fiskeriorganisationer arbejder på at designe riste, som kan monteres i trawl for at undgå at fange store dyr som hajer og rokker. Det er en teknisk løsning med stort potentiale.
Hvad kan du som bådejer eller lystfisker gøre?
Selv om de store forandringer skal komme fra politikere og erhvervsfiskeri, kan du som privat person også bidrage:
Genudsæt hajer hurtigt og skånsomt
Brug f.eks. kroge, der er nemme at fjerne, og undgå at hive hajen helt ombord.Rapportér observationer
Hvis du fanger eller ser en haj, kan du indrapportere det til forskningsprojekter som Fiskeatlas.dk. Dataene bruges direkte til at vurdere bestandene.Undgå fiskeri i kendte hajområder under deres yngletid
Det gælder især sensommer og efterår, hvor flere arter føder deres unger.Deltag i dialogen
Del viden med andre fiskere om, hvordan man bedst håndterer hajer. Jo flere, der har fokus på skånsom fangst, jo bedre.
En naturoplevelse værd at beskytte
At vi igen ser hajer i de danske farvande, bør ikke udløse frygt, men fascination. Det er tegn på, at noget i vores havmiljø er ved at rette sig – og at det nytter at passe på naturen.
For bådejere og lystfiskere tilføjer det et ekstra lag af spænding og respekt for livet under kølen. Og måske, hvis vi fortsætter med at tage ansvar, vil fremtidige generationer ikke kun læse om hajer i Danmark – men selv få dem at se.
Har du fanget en haj i Danmark? Del din oplevelse – og husk at rapportere det til Fiskeatlas.dk.
Noget af teksten og enkelte billeder i dette indlæg er skabt med hjælp fra kunstig intelligens. Det er efterfølgende gennemset og tilpasset manuelt, men små fejl kan forekomme.
Noget af teksten og enkelte billeder i dette indlæg er skabt med hjælp fra kunstig intelligens. Det er efterfølgende gennemset og tilpasset manuelt, men små fejl kan forekomme.
